Du har i dag mange muligheder for at indrette dit badeværelse på alternativ vis. Det kan for eksempel være ved at sætte glasvægge op, få et fritstående badekar eller et douchetoilet, der kombinerer toilet og bidé.
Når du skal til at indrette et nyt badeværelse, eller du skal renovere dit nuværende, har du to muligheder: Du kan gøre som alle andre, eller du kan prøve at finde alternative og innovative løsninger. Det sidste giver dig mulighed for at få et badeværelse, der passer perfekt til dine behov. For hvem siger, at et standardbadeværelse gør det?
Du behøver ikke nødvendigvis at have meget plads på badeværelset for at eksperimentere med indretningen af det. Du kan også bare nøjes med at bruge nogle utraditionelle farver. Her kommer vi ind på tre alternative indretningsforslag til badeværelset.
Fritstående badekar tilfører luksus til badeværelset
De fleste vælger at placere et badekar i et hjørne, når de skal have et, men det er virkelig synd. Med et fritstående badekar bliver karret nærmest en installation i rummet, og det bliver det første, som folk får øje på, når de kommer ind.
Samtidig er der noget luksuriøst og dekadent i at sidde i et badekar midt på gulvet. Har du plads til det på badeværelset, er det derfor oplagt for dig, at du overvejer det. Du kan læse mere om fritstående badekar her.
Douchetoilet er toilet og bidet i et
Bideter er aldrig rigtig slået an i Danmark, og du finder dem i dag primært i huse fra 1960’erne og 1970’erne. Ideen bag bidetet er dog god, da du kan rengøre dig langt bedre med vand, end du kan med papir. Vandet kan komme ind steder, hvor papiret ikke kan, og du kan derfor føle dig helt ren bagefter.
Derfor er nogle toiletproducenter også begyndt at fremstillet toiletter, der både er et toilet og et bidet. Det kaldes et douchetoilet. Det giver dig mulighed for at bruge det som et almindeligt toilet og bagefter blive vasket og tørret bagi.
Løsningen er særligt populær blandt ældre og handicappede, der har svært ved selv at tørre sig, mens den endnu er ved at vinde indpas i resten af befolkningen. Når du først har prøvet det, vil det dog være svært for dig at gå tilbage til et almindeligt toilet.
Glasvægge giver lys og skaber et anderledes look
Vil du gerne have en alternativ og lidt vovet indretning af badeværelset, kan du vælge at indrette det med glasvægge. Det har i mange år været brugt at have glasvægge omkring bruseren, men en nyere trend er, at du også har en glasvæg og -dør ind til selve rummet. Det er særligt, hvis det ligger i forlængelse af soveværelset.
Med en glasdør kommer du ikke til at være lige så adskilt fra personen i soveværelset. Det kan for eksempel være hyggeligt, at I kan se hinanden, mens den ene er i bad, og den anden ligger i sengen. Nogle foretrækker dog stadig at placere toilettet, så de kan sidde der uset!
Der findes altså mange forskellige måder, hvorpå du kan indrette dit badeværelse på alternativ vis. I dag er det virkelig kun fantasien, der sætter grænser i forhold til, hvordan vi kan indrette rummet bedst muligt.