Boligindretning på SU

0

Alle ved hvor økonomisk presset man er, når man må leve med en indkomst bestående af SU. Mange unge flytter hjemmefra for første gang, i forbindelse med studiestart. Det giver anledning til forvirring i stor stil. Pludseligt skal man selv stå for alt det huslige. En stor del af ens indkomst skal gå til lejligheden og det hele bliver mere presset – både med hensyn til plads og økonomi. Store beslutninger skal træffes i denne tid. De store forandringer kan være overvældende, men ovenpå alt dette er der en sjov del. Du kan nemlig lade din kreative side tage over, og slippe fantasien løs med indretning af din studiebolig. Herunder får du råd til, hvordan du indretter din bolig på SU.

Kun nødvendighederne

Som studerende må man prioritere nødvendighederne frem for fornøjelserne. Få først fingrene i de ting, som er essentielle for, at du kan bo i din nye bolig. Selvom det kan være fristende, at købe de billigste ting, for at få råd til det sjove, er der altså nogle ting, som man ikke bør spare penge på. Sørg for eksempel for at du har en god seng. En god nattesøvn kan ikke nedprioriteres. Derudover har de fleste ikke meget plads, at gøre godt med, når det kommer til deres første bolig. Overvej hvad du har brug for og køb kun nødvendighederne. Sådan undgår du, at din lejlighed bliver overfyldt og rodet.

Spar hvor du kan

Det kan være en dyr fornøjelse at flytte ud, så spar hvor du kan. Besøg loppemarkeder og genbrugsbutikker, her kan man finde mange nyttige ting til billige penge. Mange ældre mennesker afleverer ting til genbrugsbutikker, så du kan være heldig at finde fine ting i retro-stil – en stil som faktisk er meget populær for tiden. Hold også øje med tilbud. Ligesom tøjbutikker har boligbutikker også tilbud, når der kommer ny kollektion. Brug evt. Imerco rabatkoder.

Vær’ kreativ

Til sidst kommer vi til den sjove del af at flytte. Du kan indrette dit hjem præcis efter din egen stil. ”Kun fantasien sætter grænser” som man siger. Der er uendelig mange muligheder. At køre et farvetema kan være rigtig pænt. Her kan du for eksempel købe en metal- eller tekstilmaling og selv ændre farven på nogle af dine ting, og på den måde skabe et personligt look. En anden oplagt mulighed, for at gøre dit sted personligt, er med malerier og andre nipsting, som kan afspejle, hvem du er som person.

Der kan ikke kommenteres.