Dette skal du have for øje, hvis du overvejer at få lagt tegltag

0

Et tegltag er klassisk og smukt. Det er en tidløs løsning, som i mange tilfælde kan øge din boligs salgsværdi. Dertil kommer, at et tegltag holder virkelig godt og længe. Et tegltag har imidlertid også sine ulemper og særlige behov. Vi kigger her nærmere på, hvad du skal have for øje, hvis du overvejer tegltag.

Tegl er tungt

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at tegl er tungt. Inden du vælger at få lagt et tegltag, skal du derfor også forsikre dig om, at tagkonstruktionen i dit hus kan holde til de nye tagsten.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt at lave hele eller dele tagkonstruktionen om, hvis der skal lægges tegltag, og faktisk kan det sagtens være pengene værd. Er det nødvendigt med et nyt tag på dit hus, kan du naturligvis lige så godt gøre det ordentligt i første omgang. Du kan regne med, at et tegltag holder i op imod 50-70 år, og det skal derfor i høj grad også ses som en investering.

Tegl skal vedligeholdes

Dit tag skal naturligvis altid vedligeholdes. Det gælder i og for sig uanset hvilken form for tag, du har. Det gælder derfor naturligvis også for tegltag, at et sådant har brug for lidt kærlighed, hvis det skal holde i mange år.

Når du har at gøre med tegltag, skal du være særligt opmærksom på at få renset grundigt for alger en gang imellem. Alger trives godt på tegl, og hvis de får det alt for godt, kan de forhindre teglet i at ånde. Det kan føre til større tagskader, som kan være både svære og dyre at rette op på. Hvis du vil have tegltag, skal du derfor også være indstillet på at skulle give det noget opmærksomhed.

Du kan øge salgsprisen med et nyt tag

Påtænker du på et tidspunkt at skulle sælge din bolig? Så sørg for at få skiftet dit tag inden, du går i gang med at forsøge at sælge. Et nyt tag hæver salgsprisen på din bolig gevaldigt, og derfor kan det også ofte være fornuftigt at sætte ind netop her. Særligt hvis du kan få det nye tegltag til en god pris, kan du faktisk tjene penge på at lægge nyt tag inden salget af huset.

Selvom det måske umiddelbart virker fjollet at lægge nyt tag umiddelbart inden, du vil sælge, kan det godt være værd at overveje. Ud over at det hæver salgsprisen, gør det det nemlig også væsentligt nemmere at få solgt din bolig. Det er kun de færreste, der har lyst til at købe et hus, hvor taget er ved at falde sammen. Et nyt tag gør derfor din bolig langt mere attraktiv for potentielle købere. Bor du i et område, hvor det er særligt svært at sælge, er det derfor heller ikke nogen dum idé med et nyt tegltag.

Der kan ikke kommenteres.