Køkkenet er et eller andet sted et spøjst rum i hjemmet. Dets egentlige funktion er at lave mad, men i vores moderne samfund bliver det brugt til meget andet. Med alt fra minikøkkener i små lejligheder, hvor der nærmest er for lidt plads, til store samtalekøkkener med plads til spisning, arbejde og familie er køkkenet et meget alsidigt rum, som man virkeligt kan sætte sit eget præg på.
For nogle er køkkenet lidt af et statussymbol – jo flere dyre og flotte køkkenmaskiner, der hver især har en unik funktion, jo bedre. Men behøves det at være sådan for at opnå et flot og brugbart køkken? Bestemt ikke! Her præsenteres du for to ting som vil gøre dit køkken klar til at blive vist frem – uanset størrelse og stand!
Pæne overflader med dekorativ opbevaring
Når du forelsker dig i køkkenet du har set i et boligmagasin, er det ikke kun blind kærlighed! Du kan sagtens få en del af køkken-magien hjem i dit eget køkken. Noget nærmest alle disse køkkener i bladene har til fælles, er de ryddede og rene overflader. Der er intet der kan måle sig med et rent og ryddeligt køkken! Desværre er det ikke sådan virkeligheden er – du kender selv hvor svært det er at holde et køkken så ordenligt når det også skal bruges.
Fokuser i stedet på dekorativ – men praktisk – opbevaring på dine køkkenflader. Organiseret rod ser meget pænere ud end normalt rod! Når der er orden på sagerne og alt ikke bare ligger og flyder, vil dit køkken automatisk se lidt mere ud som om det var taget ud af Bo Bedre!
Du vil sikkert også selv få mere lyst til at være i dit køkken og vise det frem når du har gæster, når køkkenet er ryddeligt. Og så er det også meget nemmere at tørre fladerne over med en fugtig klud når der ikke ligger ting og flyder over det hele!
Kaffehjørnet som udstråler overskud
Er du ligesom mange andre halv-afhængig af den koffeinrige drik, eller er du måske mere til the? Lige meget hvad du synes om, kan du gennem din indretning udstråle både hverdagsluksus og overskud i dit køkken. Hvis du har plads – eller kan skabe plads – i dit køkken, kan du dedikere et hjørne, en hylde eller såmænd bare en krop i væggen til kaffe- eller the brygning.
Du behøves ikke have en fancy kaffemaskine, stempelkande eller mælkeskummer for at komme i gang. Invester i stedet i en god og pæn tragt til at filtrere kaffe i – så er du godt i gang med at lave den populære og nemme filterkaffe. En pæn tragt, en dekorativ dåse til kaffebønnerne og en lille kaffekværn: så nemt er det at udstråle overskud igennem sit køkken. En bonus er, at du får rig mulighed for at lave dig selv en god kop kaffe, nu hvor du har så fint et kaffe-set-up!