Gør din bolig klar til salg

0

At sætte sin bolig til salg og i sidste ende få den solgt er en hel disciplin for sig. Der er så mange ting, man skal tænke over og gøre, at det kan være svært at huske det hele.

Vi guider dig derfor til, hvordan du bedst muligt kommer gennem salgsprocessen og får dit hus solgt. Vi råder dig naturligvis til at få fat i en rigtig dygtig mægler, som bliver din primære guide i processen. Vi husker dig imidlertid på nogle af de mindre, men også meget vigtige ting.

Find din ejendomsmægler

Det første, du skal gøre, når du vil have dit hus solgt, er naturligvis at få en mægler med ombord. Det koster dig nogle penge, men i sidste ende er det altså givet rigtig godt ud. De kender markedet og reglerne, og de ved i bund og grund, hvad der skal til for at sælge et hus.

Et godt tip til at finde den rigtige ejendomsmægler er at vælge en lokal. Er du eksempelvis bosat i Roskilde-området, giver det rigtig god mening at vælge en ejendomsmægler i Roskilde. De kender området, og de har med garanti allerede solgt huse i dit nærmiljø. Det er en stor fordel for dig, idet det giver dem en god forudsætning for at prissætte huset korrekt og finde de rette købere.

Din ejendomsmægler hjælper dig gennem hele processen, men derfor giver vi dig alligevel vores bedste salgstips med i købet.

Kloakservice

Vores første tip handler om noget så kedeligt som dine kloakker. Du tænker måske, hvorfor du skal bruge krudt på dine kloakker, når ingen alligevel kan se dem. Det skal du kort og godt, fordi at jo mere godt du gør for dit hus, desto nemmere bliver det at sælge det. Også selvom det bare er dine kloakker. Køber du dig til kyndig kloakservice, kan du nemlig have god samvittighed, og det kan ligeledes komme med i salgsmaterialet, at der er taget hånd om kloakkerne.

Haven

Næste punkt er haven. Rigtig mange huskøbere har haven højt på deres prioriteringsliste, og derfor er det også vigtigt, at den stråler. Det er altid en god idé at sælge sit hus i sommermånederne, hvor alt blomstrer, men uanset hvornår du sælger, skal haven se indbydende ud. Har du overskud til det, kan du selv gå i haven og trimme den, og hvis der ikke er tid til det, kan du betale dig fra det. I nogle tilfælde er det nærmest haven, der sælger huset.

Udbedring af skader

Slutteligt skal vi omkring det at udbedre skader i det hele taget. For manges vedkommende er det en prioritet at komme hurtigt ud af huset, men det kan altid betale sig at få udbedret de værste skader først. Alt det, du fikser, inden huset sættes til salg, vil fremgå af salgsmaterialet og i sidste ende gøre huset meget mere salgbart. Derudover vil listen af K2’ere og K3’ere være kortere, og det er altid en fordel.

Der kan ikke kommenteres.