Det kan virke sværere end som så at skulle holde et hjem med hund rent. Hundehår overalt er næsten en selvfølge, og medmindre hunden allerede har lært at gå udenfor, når der skal aflægges toiletbesøg, så kan det hurtigt gå hen at blive en udfordring at holde hjemmet rent.
Vi har derfor udarbejdet nedenstående skriv, som forhåbentlig kan give dig nogle idéer og inspiration til, hvordan du kan holde dit hjem rent, hvis en hund bliver ved med at ødelægge renligheden.
Hyppig støvsugning er en nødvendighed
Som du måske allerede har opdaget, så kan støvsugeren hurtigt komme på overarbejde, når der er en hund i hjemmet. Et af de absolut vigtigste redskaber i et hjem med hund er støvsugeren. Hyppig støvsugning er simpelthen en nødvendighed, når din firebenede ven render rundt i alle rum. Du kan dog støvsuge smartere ved at købe de rigtige mundstykker.
Foretag blot en søgning online, og du vil hurtigt kunne se, at der i dag findes et hav af mundstykker, der er yderst velegnede til netop at støvsuge hundehår og andre efterladenskaber op.
Disse mundstykker er endvidere ikke specielt dyre, hvorfor de bestemt er en overvejelse værd, hvis du ønsker at holde hjemmet rent.
Undgå gulvtæpper – trægulve er markant nemmere at holde rene
Står du og skal vælge nyt gulv til dit hjem, så bliver vi nødt til at slå et slag for, at du holder dig til et hårdt underlag såsom trægulve eller fliser. Disse er markant nemmere at holde rene for hundehår og efterladenskaber sammenlignet med et fint og dyrt gulvtæppe.
Ønsker du at gøre det så behageligt som muligt for din hund, så overvej i stedet et område, hvor der kan placeres hundekurve og et blødere underlag, som er din hunds form for helle.
Børst din hund jævnligt – det hjælper
De fleste børster naturligvis deres hund, da det simpelthen er en nødvendighed. Overvej dog om du gør det nok. Det kan hjælpe markant på hundehårsproblemer, hvis du børster din hund ofte nok. Hav dog in mente at læse anbefalinger for netop din hunderace.
Ligesom med mundstykkerne til støvsugeren, så findes der også et hav af gode hundebørster, som kan klare ærterne for dig til bravour, og uden at din hund lider overlast.
Find flere tips her og bliv endvidere klogere på, hvordan du forsikrer din hund.