Har du pladsen og lysten til at lave dit eget træningsrum derhjemme? Så er det blot at komme i gang. Der er nemlig en masse muligheder for at lave det perfekte træningsrum til dig, din familie og jeres behov. Du bliver her guidet igennem, hvad du skal huske, når du begynder på indretningen.
En god crosstrainer
Formålet med et træningsrum i hjemmet er naturligvis, at man stort set kan lave det samme som i et fitness center. Det er naturligvis ikke altid muligt at have lige så mange maskiner, men du skal gerne ende med at have nogle af de vigtige grundsten for en træning.
Et godt sted at starte er en crosstrainer. Du får nemlig en god og skånsom maskine, som giver dig mulighed for at få pulsen godt op. Den fylder måske lidt i rummet, men den kan bruges af alle, og selv hvis man får en lille skade, så kan de fleste sagtens bruge den alligevel.
Et rigtig godt bud på en crosstrainer er en Spirit CE800 Crosstrainer. Den tilbyder dig alt, hvad du har brug for i en crosstrainer, og samtidig har den egen indbygget generator. Det vil altså sige, at det er dig som laver strømmen, og du skal derfor heller ikke bekymre dig om strøm til den. Det er nemlig din egen træning som fyrer op under maskinen.
Det basale udstyr
Du har også brug for noget helt basalt udstyr. Her er der tale om løsvægte, en god vægtstang med tilhørende vægtskiver, en lille træningsbænk og andet i den dur. Det er nemlig også nødvendigt for en god træning.
Du bør derfor sørge for at investere i nogle forskellige vægte, så du er sikker på, at du kan træne alt fra dine ben til biceps ordentligt. Du kan selvfølgelig starte ud med din egen kropsvægt, men du vil nok komme til et punkt, hvor det bliver nødvendigt med mere vægt.
Alle de små men vigtige ting
Der er også visse småting, som du får brug for. Det er altid en god idé at købe en god træningsmåtte og nogle elastikker, som du kan bruge. Så har du nemlig mulighed for at variere i din træning, og hvis en skade skulle opstå, så er et træningselastik også en god måde at komme tilbage igen.
Du kan også købe en god foam roller, så du kan behandle de ømme muskler før eller efter træningen, så du er klar til næste gang.