Nyt hus? Bestil en vedligeholdelsesrapport

0

For mange er det en spændende ting at skulle flytte i et nyt hus. Det varsler for det første en ny start, og så er det for det andet en mulighed for at sætte sit helt eget præg på den nye bolig, som man nu skal til at gøre til sit hjem.

Når man bliver boligejer, har man nemlig mulighed for at renovere, ændre og restaurere lige som man har lyst til. Det kan man både gøre for at forbedre de ydre rammer i huset, men også for at gøre det mere egnet til en selv og ens familie.

Optimér dit hjem

Det første, man bør gøre, er at kigge på, hvad man kan gøre for at optimere den bygning, som er på vej til at blive ens hjem. Det gælder især de ydre, praktiske rammer som for eksempel isolering, bedre tag, slibning af gulve eller omlægning af kælder.

Der er store fordele ved at gøre det hele på én gang – ikke mindst en fordel, der i store træk er økonomisk. Ting som isolering og et effektivt tag vil for eksempel kunne spare én mange penge i varme i det lange løb, og så bliver håndværkerarbejdet billigere, når det hele bliver gjort i en omgang.

Få overblik over, hvad der skal laves

Men før man kan gå i gang med at foretage en effektiv renovering af det nye hjem, så er det selvfølgelig vigtigt at danne sig det overordnede overblik over, hvad der skal gøres og hvad der skal laves.

Og her kan det være en rigtig god idé at bestille en vedligeholdelsesplan inklusive tilstandsrapport. Her går man en professionel byggefaglig til at komme ud og inspicere huset, og herefter udarbejde en rapport, der både fortæller om konkrete problemer i hjemmet og de nødvendige tiltag for at vedligeholde det fremover.

Fordelene ved en tilstandsrapport

Som privatperson kan man helt sikkert godt gå rundt i huset og spotte nogle af de ting, som skal gøres i ens hjem. Nogle af dem vil være kosmetiske fejl, som er nemme at se med det blotte øje. Men der er samtidig en masse ting, som man ikke lige kan se.

Og det er her, at tilstandsrapporten er en kæmpe hjælp. Her får man sort på hvidt alle de fejl og mangler, som den professionelle har spottet. Så er det egentlig bare at give denne rapport videre til sine håndværkere, som så vil kunne arbejde ud fra denne.

Gør brug af vedligeholdelsesplanen

Når det nye hus så er helt gennemrenoveret og er helt tip top, så er det en god idé at begynde at benytte sig af vedligeholdelsesplanen som en rettesnor for, hvordan man skal passe på sit hjem. Vedligeholdelsesplanen er nemlig en guide til, hvordan man forhindrer forskellige skader på hjemmet eller forskellige former for forfald.

Det er en god idé at købe en vedligeholdelsesplan inklusive tilstandsrapport, fordi man så slår to fluer med et smæk. Tit er det også billigere at få begge rapporter i én.

Der kan ikke kommenteres.