I en stresset hverdag, hvor tanker og udfordringer fylder hovedet, er det sundt at tage et afbræk fra hverdagen. Sådan et afbræk kan være en rejse sydpå, en spabehandling, en snak med en ven eller veninde eller bare en god bog i sofaen.
En følelse, der for alvor kan fjerne stress og bekymring, er følelsen af hygge. Måske spørger du så, ”jamen, hvad er hygge egentligt?”. Hygge er den rolige og dejlige fornemmelse man kan få, når man føler sig rigtig godt tilpas. Hygge kan være mange ting. Det kan være samværet med ens familie eller venner, det kan være alenetid, eller det kan være en kop te og et tændt stearinlys.
En hyggekrog i hjemmet kan indbyde til afslapning, hvor skuldrene kan falde helt ned, og hvor man kun skal have fokus på samværet med familien, vennerne eller måske bare sig selv.
Sådan indretter du hyggehjørnet
Et hyggehjørne skal gerne indbyde til afslapning og hyggelige stunder. Når hyggehjørnet skal indrettes, skal du først gøre op med dig selv, hvor det skal placeres. Skal det være i et hjørne af stuen eller i køkkenet? Eller har du en have, hvor der er plads til en lille hyggekrog?
Når du ved, hvor hyggehjørnet skal være, skal du overveje, hvad der skal være i hjørnet. God komfort er essentielt, når man skal slappe af. For at sidde behageligt er det en god idé at anskaffe en god stol eller billig sofa eller dejlige tæpper, plaider og puder. Det er også vigtigt at lave plads til så mange som muligt, så der altid er plads til, når naboerne eller vennerne kommer forbi.
Det er en rigtig god idé at finde en lampe eller lyskæde med et varmt og dæmpet lys til dit hyggehjørne. Et par stearinlys bidrager også til hyggen. Husk på, at både møbler, puder, tæpper og lamper kan findes i alle prisklasser, og de er især nemme at finde billigt på eksempelvis loppemarkeder.
Hyggehjørnet indbyder til samvær
Et hyggehjørne vil i den grad indbyde til samvær og gode stunder med dem, du holder af. Det er en god idé at tænker over, hvad du vil bruge dit hyggehjørne til. Skal du søndagshygge med dig selv, hvor du hører stille musik og læser en god bog? Skal hyggehjørnet indbyde til brætspil og hygge sammen med ungerne? Eller skal der være plads til at nyde et glas vin og snacks med vennerne?
Hyggehjørnet kan sagtens have flere funktioner, der er kun fantasien der sætter grænsen. Ligegyldigt hvad du vælger at bruge hyggehjørnet til, så bliver følelsen af hygge frembragt på nul komma fem, når den rette indretning og stemning er der. Nu er det bare at gå i gang med at indrette og tage dit hyggehjørne i brug – god fornøjelse med hyggen.