5 ideer til pynteting til stuen, som du kan give som gave til din mor

0

Er du på bar bund med en mors dags gave, en julegave eller en fødselsdagsgave til din mor? Frygt ej – vi vil komme med nogle gode bud på, hvad du kan give din elskede mor i gave. I denne artikel vil vi sætte fokus på pynteting til stuen som gave – for hvilken mor elsker ikke at få noget nyt nips, dekoration eller andet pynt til fornyelse af indretningen i hjemmet?

Mange mødre elsker at dekorere og indrette hjemmet

Stuen er et rum, som danner ramme om mange gode stunder i familien. Derfor kan rigtig mange mødre også godt lide at gøre lidt ekstra ud af, at stuen er et hyggeligt og pænt samlingssted for familien, ligesom det også ofte er her, der afholdes sammenkomster med gode venner.

Giv din mor flotte og eksklusive designerfigurer i gave

Er din mor til flot kunst og designerting, så kan du købe en Kay Boyesen abe til hende. De er simple i designet og passer derfor ind i de fleste skandinaviske hjem. Samtidig sender de et signal om, at man er kvalitetsbevidst, og mor fortjener at blive forkælet med noget lækkert. Dyr fra Kay Boyesen starter i en pris omkring 400 kr. Prisen afhænger blandt andet af typen og størrelsen af dyr.

Køb pynt til væggen eller lav en personlig familiecollage som gave

Du kan også købe noget pænt til væggen. Det kunne være et rustikt ur, eller det kan være en Photo collage med billeder af familien – så bliver det vist ikke mere personligt. En Photo collage er ikke en særlig dyr gave. Man kan typisk få den lavet for omkring 200 kr. Til gengæld er det en lidt mere tidskrævende gave, hvor man lægger en del tid i den. Det viser, at man bruger tid på sin mor og gør sig nogle tanker over den skønne familie. Og så er det bare dejligt at se tilbage på gode minder. Det er gaven, der helt sikkert vil bring smil frem.

Sjove og søde citater, der viser, at du værdsætter din mor

Vil du gerne give en lidt sjov men stadig sød gave, så kan du give hende enten en plakat, en wallsticker eller et skilt med nogle søde eller sjove citater på. Det kan være citater, der omhandler, hvor god en mor hun er og hvor værdsat hun er, eller det kan være citater omkring familie eller andet, der interesserer hende og som hun bruger meget af sin tid på.

Praktiske gaver til mor, der samtidig pynter i stuen

Er din mor meget praktisk anlagt, så kan du jo købe et nyt tæppe til sofaen. Det pynter og pryder stuen, og så kan hun sidde og varme sig under det om aftenen med en god kop kakao i hånden og sin yndlingsfilm på fjernsynet. Køb eventuelt nogle matchende pyntepuder. Det giver sådan et dejligt frisk pust til stuen, når der er noget nyt, og så ser det bare lidt mere lækkert og gennemført ud, når tingene matcher hinanden.

Der kan ikke kommenteres.