Cockerspaniel en race fyldt med kærlighed og energi

0

Er I på jagt efter den perfekte familiehund? Så er det vigtigt, at I finder den race, der matcher jer og jeres familie bedst. I skal finde en race, der matcher jeres energiniveau i hverdagen, samtidig med at den også matcher jeres liv i hjemmet, hjemmets størrelse og familiens behov.

En cocker spaniel er en mellemstor hund, som er ideel som familiehund. Det er en hunderace, som er blid og hengiven overfor sin familie såvel som fremmede, så den er ikke verdens bedste vagthund.

En eminent jagthund

En cocker spaniel er ikke en vagthund men derimod en eminent jagthund. Det betyder også, at I allerede fra en tidlig alder skal træne lydighed, specielt indkald, hvis I vælger en cocker spaniel som det perfekte match til jeres familie.

Det er en hunderace som kræver meget motion og helst af den type, hvor den kan løbe frit og bruge næsen. Det er en hunderace med et stort kontaktbehov og den trives således ikke ved at være alene i alt for lang tid af gangen. Så hvis I har forskudte arbejdstider eller den ene arbejder hjemmefra eller går hjemme, så er en cocker spaniel en god løsning for jer.

En cocker spaniel har lang pels og derfor kræver det også tid med pelspleje, den skal klippes og trimmes jævnligt og samtidig skal børsten og kammen findes frem ofte. Her ville det være en god idé, hvis I allerede gjorde dette til en hyggestund for begge parter helt fra hvalpestadiet, så dette ikke bliver en negativ oplevelse, nu når det skal gøres så ofte.

Hvis det lyder som en race, der kunne være et match til jeres familie, eller har I behov for at vide lidt mere om racen, så kan I med fordel læse mere på cocker-spaniel.dk/.

Der kan ikke kommenteres.