Det glade liv som hundeejer

0

Der kan være mange grunde til at anskaffe sig en hund: Måske vil du gerne lære dine børn om det store ansvar, der kræves når man kæledyr, eller også vil du gerne redde en forladt hund fra en trist skæbne. Det kan også være du bor alene, og et langt år med afstand, har givet dig lyst til lidt stabilt firbenet selskab.

Der kan være mange årsager, og det er vigtigt man overvejer, hvorfor man gerne vil købe sig en hund. Det er nemlig ikke helt ukompliceret at have hund, og ansvaret kan virke overvældende på nogle. De fleste synes dog, det er det hele værd, når de først anskaffer sig en firbenet ven for livet.

Nogle overvejelser før du køber hund

Det er selvfølgelig vigtigt at være klar over, hvem der skal gå tur med hunden. Ingen hund er tjent med kun at sidde inde, selvom deres aktivitetsniveau kan variere fra race til race. Det er selvfølgelig også værd at overveje økonomien, da udgifter til foder, udstyr, dyrlægeregninger osv. godt kan blive en hel del i længden.

Det bliver også lidt vanskeligere at være spontan i hverdagen, da man selvfølgelig skal planlægge efter, at hunden ikke må lide nød. En pludselig indskydelse om en weekendudflugt vil altså kræve, at I kan medbringe jeres hund på turen.

De fleste hunde vil også kræve en del træning, da de f.eks. skal lære at være alene hjemme.  Hvis du har tænkt alt dette godt igennem, så er du dog næsten garanteret en loyal firbenet ven for livet. En firbenet ven, der altid bliver glad for at se dig, og som vil elske at lege i timevis i haven med dine børn. En hund er en oplagt følgesvend på lange gåture, og den vil lære dine børn en masse om både glæde og ansvar.

En hund for hele familien

Det er meget vigtigt, at man sætter sig godt ind i forskellige hunderacer, før man køber sit nye familiemedlem. Hunde er vidt forskellige, og forskellige racer har vidt forskellige behov. Hvis du er en familie med børn, er det selvfølgelig meget vigtigt, at I ikke anskaffer jer en hund, der har det svært med børn. En god familiehund bør også kunne trives med fremmede, være lydig og lære at være alene hjemme, mens familiens medlemmer passer deres daglige gøremål.

Alt dette er typiske træk ved en Dogue De Bordeaux, også kendt som en DDB – den kan du se mere om her. Dette franske oprindelige navn, skyldes at racen er opkaldt efter det distrikt i Frankrig, hvor den først blev anvendt som kvægdriver og vagthund. Mange vil i Danmark kende racen under navnet Fransk Mastiff, og måske forbinde dette med en aggressiv hunderace. Det er ærgerligt. da DDB i dag er en godmodig familiehund, som ligesom mange andre hunderacer kræver træning og god opdragelse, men som så vil blive familiens bedste ven. Racen er intelligent, afslappet og god mod børn. De bliver typisk 8-10 år gamle, så familien vil få glæde af denne hund i mange år. 

Der kan ikke kommenteres.