Dette skal du vide, når du skal flytte hus

0

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til.

Det at flytte fra et hus er i sig selv et stort projekt. Det kræver tid og energi at pakke ens personlige ejendele og møbler sammen. Men der er ofte også en emotionel del forbundet med en flytning. Derfor er det ikke altid, at du vil være klar over de ekstra udgifter og praktiske ting, der medfølger.

Først og fremmest er det vigtigt, at du anmelder din flytning samt aflæser el, vand og varme i det nye hus. Når du har tilmeldt dig en ny adresse, er det dig, der står til ansvar for dette forbrug. Derfor er det vigtigt, at du har styr på tallene, så du ikke hæfter for tidligere ejers vandregning.

Udgifter, du skal være opmærksom på

I forbindelse med køb af et nyt hus vil du ofte opleve flere udgifter end først antaget. Du skal forvente at bruge mellem 50.000 og 100.000 kr. ekstra. Dette beløb går til småreparationer, når du flytter ind. Naturligvis går en del af pengene også til den indretning, som du ønsker.

Og selvom du nu skulle tænke, at det ikke er nødvendigt med små reparationer i dit nye hus, så lad os gennemgå nogle af de punkter, som en køber vil skulle bruge penge på:

  • Maling og/eller tapet
  • Gardiner
  • Møbler
  • Eventuelle gulvtæpper.

Hvis der skal repareres en skade, skal du beregne en udgift hertil. Og det samme gælder, hvis der skal fortages energiforbedringer. Det er svært at finde et hus, der er i en helt perfekt stand. Ofte vil der altid skulle laves et eller andet.

Derudover skal du sætte penge af til selve flytningen. Måske du selv kan flytte, hvilket kræver benzin. Eller måske du skal leje et flyttefirma, der kan klare en flytning for private.

Typisk er førstegangskøbere mere forsigtige

Det viser sig, at der er forskel på, om du er førstegangskøber, eller om du har handlet bolig før – særligt når det kommer til budgetter og udgifter. De ældre, der har handlet hus før, har en tendens til at ville reparere hele huset med det samme. Her vil førstegangskøbere se tiden an og vurdere, hvad der egentlig er behov for.

Og det er klart, at det giver en forskel i udgifterne i forbindelse med en flytning. Det anbefales, at du venter en mindre periode, før du bestemmer dig for at lave nyt køkken eller ny stue. Udover at det er en omfattende proces, er der også risiko for, at du kan ændre mening undervejs – for du kender ikke huset og dets fordele og ulemper ordentligt.

I den forbindelse har Nordea i 2018 undersøgt andelen af unge, der køber bolig. Og det viser sig, at de unge køber hus senere end tidligere. De unge er forsigtige, og fravalget af bolig skyldes i høj grad en ændret livsstil.

Spar så mange penge som muligt

Når du flytter hus, kan du naturligvis forsøge at spare. Først bør du kigge på energimærket og tilstandsrapporten. Tilstandsrapporten giver dig en indikation om, hvad du bør få lavet i huset. Og her kan det være en god ide at prioritere disse forbedringer fremfor en ny sofa.

Det anbefales, at det kun er K3’ere og UN, som står i tilstandsrapporten, du udbedrer. Hvis du vælger ikke at ændre disse punkter, kan det ødelægge huset. Og du kan stå med en stor skade til sidst. Derudover er dagligdagsområder vigtige at forbedre. Det er blandt andet gulve, vinduer eller døre.

Der kan ikke kommenteres.