Det sker en gang imellem, at soveværelset trænger til at blive piftet lidt op. Nyt sengetøj, nye gardiner, eller et lækkert tæppe foran sengen til at synke de bare fødder i om morgenen, kan være lige sagen. Andre gange er det soveværelsets sjovere aktiviteter, der skal have en lille opgradering. Men, hvordan indretter man soveværelset, når man finder på at det er nyt sexlegetøj, der skal til?
Den diskrete løsning
For de fleste er det en sjov eller endda en lidt fræk oplevelse at købe sexlegetøj, hvad enten det er alene eller med en partner. Men når det er kommet med hjem, skal det helst gemmes lidt af vejen, og ikke lige ligge først for, når der kommer gæster på besøg. For dem der foretrækker at være så diskrete så muligt, er den nederste skuffe eller en kasse under sengen, den klassiske og også mest oplagte løsning.
Det er altid bedst, at have en lille kasse eller pose til tingene, der skal holdes rene og fri for sokkefnuller. Kassen kan sagtens være i en skuffe og holder det hele privat, selv hvis en ven graver i skuffen efter et par lune sokker. Har man børn, kan det være en rigtig god idé, at få kassen godt op i højden, så de små pilfingre ikke får fat i legetøj, der slet ikke er noget for dem.
Den frække løsning
Nu kunne man være fristet til at sige, at nogle ting jo slet ikke behøver at blive gemt væk. Men den løsning bliver hurtigt akavet, når mor kommer på besøg. Alligevel kan det være lidt frækt, at have sit sexlegetøj lidt mere fremme og nemt tilgængelige. Her kommer den fine eller dekorative kasse ind i billedet. En ny kurv eller kasse kan se super flot ud i soveværelset, og samtidig nemt gemme på rummets hemmeligheder. Har man børn i hjemmet kan man sagtens finde en løsning, som de ikke selv kan finde ud af at åbne.
Til det hyggelige eller stilrene hjem, kan en kurv i hjørnet eller på hylden fyldt med tæpper se rigtig hyggelig ud, og samtidig gemme på mange spændende ting i bunden. Til det mere spændende eller anderledes rum, passer en klassisk kiste med lås måske perfekt foran sengen eller ved sengebordet. En helt almindelig opbevaringskasse kan både være diskret og ligetil i det praktiske soveværelse. Mulighederne er mange, hvis man tør være lidt fræk når man indretter sit soveværesle til en ekstra god aften.