Blomster har i den grad gjort sit indtog i boligindretningen, og især i Skandinavien har blomsterne opnået en hidtil uhørt popularitet. Det skyldes blandt andet det åbenlyse i, at blomster og planter er smukke og dekorative, men det skyldes også, at der etableres mere og mere kunstneriske miljøer og studios, hvor blomster og planter er det bærende element.
Hent din inspiration på de sociale medier
Særligt de mere æstetisk bevidste profiler på de sociale medier har promoveret blomster og planter så meget, at du nu næppe kan gå ind i et moderne hjem uden at finde et hav af dekorative og farverige planter. Der er tilmed visse planter, der direkte kaldes bloggerplanter, fordi de blevet hypet så massivt på de sociale medier.
Det betyder selvfølgelig også, at der er enormt meget inspiration at hente på de sociale medier, hvor du kan finde en masse forskellige og alternative idéer til, hvordan du kan indrette med blomster og planter. Derudover kan du bruge uendelig meget tid på at besøge forskellige blomsterstudios såvel som din yndlings blomsterhandler og sammensætte små dekorationer og buketter med dine yndlingsfarver og yndlingsblomster.
Tænk ud af boksen
Hvis du er rigtig vild med blomster og gerne vil inkorporere dem i din indretning på en alternativ måde, så overvej at indføre noget blomsterkunst sammen med de mange blomster og planter. I dag kan du nemlig få store plakater og fotos af blomster i skæve setups, som giver noget kant til din indretning.
Har du et farverigt hjem, vil et stort foto af for eksempel en rodet buket blomster i et køleskab give en skæv kant til den øvrige stilrene kunst, du har hængende på væggen, og det giver rum og tid til refleksion over den dybe mening med billedet.
Du kan også vælge et smukt maleri af blomster og planter, som altid pynter i indretningen.
Det miljøvenlige alternativ
Blomster får meget brok disse år for at være skadelige for miljøet. Det er selvfølgelig ikke blomsterne i sig selv, der modtager kritikken, men derimod den massive produktion, der ligger bag. Med det store fokus på bæredygtighed og genanvendelse, der er oppe i tiden nu, kan det forekomme helt omsonst at svine miljøet til for at producere en buket, der kan holde i 3 dage. Hvis du er én af dem, der går op i miljø og bæredygtighed, kan du i stedet kaste penge efter en tør buket, der kan holde for evigt, og som vil blive ved med at pynte i dit hjem.