Kapok i dyner og andet til hjemmet

0

På samme måde som bomuld er kapok et naturligt fremkommende fiber, der produceres af naturen selv. Kapok vokser på træer, og kommer fra bælge, der vokser på de op mod 70 meter høje træer. Fordi bælgene kan høstes uden at skade træerne, kan der høstes år efter år og kapok bliver derfor en yderst miljøvenlig og naturlig produktion.

Kapok bliver oftest anvendt i produkter til hjemmet og vi kender det måske bedst fra fyld i dyner og puder, men hvorfor skal du vælge kapokfyld næste gang I skal have nye dyner og hvad bruges kapok ellers til? Læs med her og bliv klogere på det naturlige og bløde fiber med de mange fordele.

Hvad er fordelene ved kapok?

Kapoktræet er også kendt under navnet ’Silkebomuldstræ’, fordi fibrene fra de bælge, der vokser på træet er så bløde som silke og omkring 6 gange lettere end bomuld. Derfor giver fibrene ikke blot en helt fantastisk lethed og blødhed, men isolerer og varmer og så helt fantastisk. Derfor er de så populære som fyld i dyner, puder og madrasser. Det er dog ikke den eneste fordel:

Allergivenlig og antibakteriel

Fibrene bliver ikke behandlet for at undgå støvmider og bakterievækst, det er nemlig ikke nødvendigt. Kapok er fra naturens side udstyret med en struktur, der gør det antimikrobielt, hvilket betyder at støvmider og andre småkravl ikke kan leve og formere sig i fibrene. Derfor er det yderst egnet til folk med støvmideallergi.

Ud over det er det også et fiber med antibakterielle egenskaber, så der dannes hverken skimmel, mug eller bakterier i dyner, puder eller madrasser med kapokfyld.

Let og temperaturregulerende

Fordi fibrene er så lette giver det også lettere dyner, der stadig holder dig varm. Det gør, at små børn er mindre tilbøjelige til at sparke dynen af i løbet af natten og derfor sover bedre og mindre afbrudt.

Ud over det er kapokfibrene temperaturregulerende, så hverken du eller dine unger kommer til at svede i løbet af natten og derfor heller ikke bliver fugtige eller kolde.

Kapok i andet end sengetøj

Fordi fibrene er så lette og luftige er det primært i produkter som dyner, puder, madrasser og rullemadrasser, du finder det. Det betyder dog ikke, at man ikke kan have glæde af fibrene andre steder i hjemmet. Blandt andet kan der være store fordele ved at vælge en ammepude, der har kapokfyld. Den lille ny ligger ikke bare blødt, fyldet sørger også for, at baby ikke bliver for varm og derved fugtig. Desuden er de antibakterielle og allergivenlige egenskaber langt at fortrække for de små mennesker, der skal ligge direkte på puden.

I dag er kapok ved at vinde stærkt ind på markedet, både for sine egenskaber, men også i forbindelse med den miljøvenlige fordel, der er ved fibrene.

Ved høst af bælgene fra træet gør det desuden, at træerne ikke fældes, men derimod kan producere frugt og fibre mange år ind i fremtiden, og fibrene har ingen uheldig indflydelse på miljøet. Vil du gerne gøre noget godt for dig selv og fremtiden, så er kapok et rigtig godt udgangspunkt!

Der kan ikke kommenteres.