Kunsten at indrette et gæsteværelse

0

Ejer eller lejer du en bolig med et eller flere ubenyttede værelser, så kan du overveje at opføre et gæsteværelse. Et gæsteværelse er nærmest uundværligt, hvis man har planer om at have overnattende gæster i form af børn, venner, kollegaer eller studiekammerater på besøg. Derfor vil vi gerne opfordre dig til at forvandle hjemmets tomme og triste rum til et hyggeligt og hjemligt gæsteværelse.

Skal du indrette et gæsteværelse for første gang i dit liv? Så bør du ikke tøve med at søge inspiration på nettet. Her i artiklen kommer vi med nogle idéer til at indrette et gæsteværelse i hjemmet eller sommerhuset. Det behøver slet ikke at være så kompliceret.

Gå ikke på kompromis med møblerne

Et gæsteværelse bliver ikke brugt lige så meget som et soveværelse eller børneværelse, men det betyder altså ikke, at det absolut skal fyldes med billige møbler af tvivlsom kvalitet. Faktisk vil vi råde dig til at købe kvalitetsmøbler, så du kan byde gæster indenfor uden at få dårlig samvittighed.

Gæsteværelsets vigtigste møbel er uden tvivl sengen. Dine gæster skal jo gerne kunne sove trygt og godt, hvorfor sengen bør være af høj kvalitet. Dan dig derfor et overblik over markedets mest populære gæstesenge. Der findes masser af fine gæstesenge i den lave prisklasse.

Du kan evt. peppe gæsteværelset lidt ekstra op ved at investere i en matchende sengegavl og noget pænt sengetøj. Sæt til sidst prikken over i’et med et elegant sengetæppe. Så har du gjort din del for at gøre sengeområdet hyggeligt og komfortabelt.

Shop og opsæt mørklægningsgardiner

Et gæsteværelse skal selvfølgelig også udstyres med gardiner, som kan trækkes for, når det er tid til at sove efter en lang og hyggelig aften. Dog er det naturligvis ikke helt underordnet, hvilke gardiner man vælger at investere i. For at skabe de bedste forudsætninger for en god og uforstyrret nattesøvn bør du gå efter mørklægningsgardiner. Med disse gardiner kan man nemlig lukke al udefrakommende lys ude. Det vil dine gæster helt sikkert sætte stor pris på.

Læg en indretningsplan i dag og giv dig i kast med dit næste store projekt.

Der kan ikke kommenteres.