Der er mange ting man kan gøre for at skabe mere ro og mindre stress i ens hjem. I en travl og hektisk hverdag, hvor studierne eller arbejdet skal passes mens ungerne leger på gulvet og endnu en gang har tømt kassen med legetøj over det hele, kan man hurtigt blive træt som forældre.
Der findes mange forskellige metoder at holde styr på alle ens bøger, papirer, mapper, film, nips og ikke mindst børnenes legesager. Ønsker man praktiske og æstetisk smukke møbler til indretningen, bør man kigge efter løsninger på opbevaring i kister.
En kiste til opbevaring er både dekorativ og funktionel, hvilket er noget som de fleste stræber efter når de forsøger at indrette deres hjem på bedste vis. For mange er det ikke æstetisk nok med en stor rumdeler, der ikke alene optager meget plads, men som også hurtigt kan give et billede af at hjemmet er rodet og at indretningen er slået fejl.
Placerer man derimod dekorative og funktionelle kister rundt om i hjemmet kan man gemme en masse væk uden at hjemmet ser rodet og uoverskueligt ud.
Derfor skal du have kister til opbevaring i børne- og soveværelset
Mange af de opbevaringskister man kan få til børneværelset, er multifunktionelle og har udover opbevaringsfunktionen også en siddebænk som barnet kan opholde sig på mens det leger på gulvet med de større legesager. Derudover kan denne kiste med siddeplads også bruges efterhånden som barnet vokser, kan det også bruge siddepladsen i forbindelse med at skulle tage tøj på selv.
I soveværelset kan man med fordel også gøre brug af de smukke og æstetiske kister, der kan bruges til alt fra vintertøj til sengetøj og siddeplads mens man tager sokker på om morgenen. Mange vælger at bruge gamle dragkister som opbevaring til ovennævnte ting, og med god grund. En kiste for enden af sengen giver et indretningsmæssigt udtryk, der henleder ens tanker på et kro- eller hotelværelse, hvilket vil sige at roen fra minder og forventninger til et sådant rum indfinder sig i krop og sjæl.
Brug kister i din indretning som en rød tråd
Det er dog ikke kun i børne- og soveværelset, at man kan få brug for at have en opbevaringskiste stående og både pryde og være funktionel. Især i spisestuen, tv-stuen og i entreen kan man have god brug af et sådant møbel.
Foruden at være æstetisk smukt er det jo også funktionelt, hvilket kan bruges i mange forskellige henseender. I entreen, gangen eller hallen, kan man bruge en kiste som både pynt og opbevaring af vintertøj, ekstra sko eller indkøbsnet og tasker.
I stuen kan man bruge den til strikke- eller hækletøj, magasiner og bøger eller blot bruge det som almindelig opbevaring af tæpper og puder. I spisestuen derimod fungerer en kiste som et dekorativt og brugbart element, hvori der kan opbevares duge og andet dækketøj når ikke dette er i brug. Får man gæster kan man lægge en bordløber over kisten så den træder mere i kraft.