Sådan får du badeværelset du altid har drømt om

0

Boligindretning gennemgår mange trends på tværs af årene. Farver er in, for så at være ude. Visse materialer kommer op, før man går videre til de næste. En af de større og lidt langsommere udvikling i trends er hvordan forskellige rum kommer særligt i fokus. Efter flere års fokus på køkkenet, er trend-turen nu kommet til badeværelset.

Det er heller ikke svært at se hvorfor. Et lækkert badeværelse er en luksus mange kan opnå, og ofte kan en forbedring ikke blot medføre et flottere hus, men også et mere funktionelt og brugbart hus. Men hvordan indretter du et godt badeværelse og hvilke ting skal du være særlig opmærksom på? Få svarene på disse spørgsmål og meget mere i denne guide til badeværelset.

Materialer

Et godt sted at starte er ved at overveje hvilke materialer du eventuelt kunne tænke dig på dit badeværelse. Valget af materialer hænger nemlig meget sammen med hvilken type badeværelse du ønsker dig.

Måske du gerne vil have et lidt naturligt badeværelse med en masse flot træ og naturlige fliser. Dette er meget oppe i tiden og kan kombineres godt med flere indendørs planter til virkelig at give en naturlig stemning. Vælger du planter så husk at vælge planter der trives i et lidt fugtigt miljø.

I den helt anden ende kan det også være de vil have et mere moderne og råt udtryk på dit badeværelse. Metal og glas er her gode materialer til badeværelset, da de giver et lidt industrielt look uden at være for kolde. Træ kan igen passe ind, men vælg så træ med lidt flot patina, eventuelt genbrugt fra noget andet.

Matchende armatur

En sans for detaljer er ofte hvad der kan løfte et badeværelse op og blive virkelig flot. En detalje der er ret nem at gennemføre i et badeværelse så snart man kender til den, er at sikre at der er matchende armatur.

Hvad dette betyder kort sagt er, at hvis du har en sølvfarvet bruser, i materialer som for eksempel rustfrit stål, bør denne sølvfarve også gå igen i for eksempel håndvasken. Omvendt hvis du har en bruser i messing eller lignende gyldne farver, bør denne farve være det der går igen.

Skal du virkelig hive detaljen hjem, sørger du også for at andre metalgenstande matcher armaturet. Har du for eksempel sølvgråt armatur kan en badeværelse reol fra BigBuy Home være en fin ekstra ting. Reolen der hænger på en metalstang, kan stå i brusenichen og matcher virkelig godt med mange sølvgrå armaturer.

Mix nyt og gammel

En trend indenfor boligindretning der passer virkelig godt til badeværelset, er at inkorporere genbrugsfund i dit nye badeværelse. Denne måde at blande nyt og gammelt giver dit badeværelse karakter og muliggør mere personlighed. Der er mange muligheder for hvordan dette kan gøres, og kun fantasien sætter grænser.

Gamle avisholdere eller et lille bord er for eksempel et godt sted at lægge lidt toilet læsning. En gammel træstige kan også blive til en elegant håndklædeholder, og er du rigtig kreativ og god til alt det er gør det selv, så kan en gammel flot skål hurtigt blive til en flot håndvask. Det vigtige er bare at have et godt øje for gamle ting der kan bruges som de blev eller bruges til helt nye ting.

God opbevaring

Et flot og stilet badeværelse er meget godt, men det kan hurtigt blive en last hvis ikke det er funktionelt og ryddet. De fleste har mange ting på deres badeværelse, så hvis du ikke passer på, kan det hurtigt tage overhånd. Den bedste måde at undgå dette er ved at sørge for god opbevaringsplads til alt.

En smart måde at sikre plads til det meste, er med en Lomme Organizer til at hænge på døren. Meget af det rod der findes på badeværelset, er ofte småting, så det er vigtigt at have steder hvor du nemt kan have dette. Organizerens mange små rum er ideelt til disse småting, og vil virkelig kunne hjælpe dig med at holde resten af badeværelset opryddet og pænt.

Der kan ikke kommenteres.