Sådan får du et sundt hjemmekontor

0

Indenfor de seneste år er det blevet mere udbredt at tage nogle arbejdstimer i hjemmet. Folk er begyndt at indrette hjemmekontorer i stor stil, og interessen for det gode og sunde kontor er derfor stigende.

Men hvordan indretter du et sundt kontor med en god funktionalitet?

Det ergonomiske møbel

Mange af os bruger tonsvis af timer foran computeren, både mens vi arbejder og mens vi holder fri. De mange timer foran skærmen ved et bord kan påvirke vores fysik på en negativ måde.

Når du skal indrette en arbejdsplads i hjemmet, bør du derfor tænke over bordet og stolen du skal arbejde ved.

Som udgangspunkt er det ikke godt for nogen at sidde i den samme stilling 8 timer om dagen, 5 dage om ugen. Det er godt at variere sin positur og dermed også sin kropsholdning.

Et bord der kan hæves og sænkes er derfor altid en god løsning, da man på den måde kan skifte mellem hvilke muskler og led der belastes. Med et hæve-sænkebord kan man også indstille højden, så man flere gange dagligt kan stå op og arbejde.

Det er bedst for kroppen at være i en opretstående position, så det er godt at have et bord der kan opfylde dette behov. Læs mere om hæve-sænkebord her, og hvilke positive effekter de kan have for dit arbejdsmiljø.

Et godt indeklima giver god koncentration

Udover bordets og også stolens vigtige funktion, så er den luft du opholder dig i også vigtig.

Vi har alle prøvet at sidde i et indelukket rum, hvor der ikke bliver luftet ud jævnligt. Den slags rum kan give hovedpine, svimmelhed og en nedsat koncentrationsevne.

Er der ikke den rigtige mængde ilt i et rum, så påvirker det med sikkerhed din produktivitet.

Når du skal indrette dit hjemmekontor, så overvej grundigt i hvilket rum du gør det. Undgå for små rum, hvor du f.eks. ikke har mulighed for at lufte ud.

Husk generelt at holde indeklimaet let, åndbart og ventileret.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Det er ingen nyhed at man skal huske at spise og drikke i løbet af sin arbejdsdag. Travlhed på arbejdet og stramme deadlines kan dog betyde at man springer måltiderne over.

Men får man ikke den rigtige næring i løbet af dagen, så får hjernen ikke den energi den behøver for at fungere optimalt.

Hvad enten du arbejder på kontoret eller hjemme i privaten, så husk altid at spise de nødvendige måltider og hold dig hydreret igennem hele dagen.

På den måde undgår du tung hovedpine, sløve dage, forhøjet træthed og en rumlende mave.

Undersøg eventuelt hvilke fødevarer der holder dig mæt i længere tid ad gangen, og hvilke fødevarer der er gode for koncentrationen, nemlig den såkaldte hjernemad.

Der kan ikke kommenteres.