Sådan forlænger du dine lampers levetid

0

Er du heller ikke tilhænger af brug og smid væk-kulturen? I så fald bør det være i din interesse at forlænge levetiden på dine lamper (og øvrige indretning). Intet varer evigt, heller ikke dine lamper, men med en beskeden indsats vil du kunne sikre dig, at dine lamper kan skabe værdi i endnu flere år.

Klar den rutinemæssige rengøring med en blød og tør klud

Det er meget begrænset, hvilke muligheder der er for rengøring og vedligeholdelse af lamper. Langt hen ad vejen passer lamperne sig selv, og de har derfor brug for minimal kærlighed. Du bør ikke desto mindre rengøre dine lamper fra tid til anden, så de forbliver flotte og funktionelle.

Når det kommer til at fjerne støv og overfladisk snavs, så er det som regel tilstrækkeligt at bruge en blød og tør klud. Undgå så vidt muligt at bruge kemikalieholdige rengøringsmidler, idet disse typisk gør mere skade end gavn.

Fjern fedtpletter med lunkent vand og rengøringsmiddel

Har du brug for at fjerne fedtpletter fra en lampe? I så fald bør du benytte dig af lunkent vand og mildt rengøringsmiddel. Dette er i langt de fleste tilfælde tilstrækkeligt, men det er vigtigt at pointere, at denne metode kun er den rigtige, når der er tale om lakerede overflader. Ulakerede metaller tåler nemlig ikke vand. Du bør i øvrigt undgå at bruge slibemidler.

Vær forsigtig i forbindelse med en flytning

Skal du flytte, og skal du have dine lamper med dig, så skal du være yderst forsigtig og passe godt på dine lamper. Det er nemlig meget tænkeligt, at lamperne kommer til at lide skade under transporten, hvis de ikke er pakket tilstrækkeligt ind.

Når du skal pakke dine lamper ned, så skal du foruden papkasser benytte boblefolie, løst fyld og etiketter med teksten forsigtig eller fragile. Hyrer du et flyttefirma, så er det meget vigtigt, at du får pointeret, hvilke flyttekasser de skal være ekstra forsigtige med. Det ville jo være så ærgerligt, hvis dine skønne lamper gik i stykker. Er uheldet ude, og går en eller flere lamper i stykker under flytningen, så kan du via da.lampefeber.com finde nogle nye lamper.

Skulle du være uheldig og ødelægge dine lamper under transporten, så bør du i øvrigt undersøge, om din forsikring dækker. Måske er du heldig at have en indboforsikring, der dækker netop sådanne skader. Det er i hvert fald værd at undersøge. Du har sandsynligvis en selvrisiko, men er der tale om lamper til en værdi af mange tusinde kroner, så kan der være meget at hente ved at oprette en forsikringssag.

Der kan ikke kommenteres.