Haven er det perfekte sted til at finde ro ved at gå og hygge sig med at plante blomsterbede og krydderurter. Ønsker du en flot have, kræver det noget arbejde til en start, men sørger du for at vedligeholde den efterfølgende, er den meget nem at holde pæn. Der er mange forskellige muligheder i forhold til indretning af din have, så den både bliver hyggelig, indbydende og nem at holde ved lige. Har du for eksempel en drøm om en have med smukke blomster og frugttræer? Eller vil du gerne have et drivhus, hvor du kan hente friske tomater og agurker til middagen? Det er selvfølgelig ikke alt, der kan lade sig gøre, og det afhænger først og fremmest af størrelsen på din have.
Du kan indrette din have lige, som du lyster. Uanset om du er til en meget enkel have med en grøn græsplæne eller en have fyldt med farverige blomster, har vi her samlet nogle gode råd til at indrette en indbydende og hyggelig have.
Farverige blomster og krukker
Der er ikke noget, som pynter mere end flotte blomster med masser af farver. Plant de friske blomster i fine krukker, som kan stå og pynte i haven. Du kan enten vælge krukker, der passer til hinanden i forhold til materiale, form og farve, eller du kan være modig og sammensætte forskellige krukker. Det giver en hyggelig stemning, hvis du sætter flere krukker tæt op af hinanden. Er du ikke til for mange farver, kan du også holde grønne planter i stedet for. Grønne planter er meget moderne, og der findes mange varianter, som er yderst nemme at holde. Du kan også sagtens finde nemme blomster, som ikke kræver for meget pasning – for eksempel hortensiaer, der holder længe. Har du ikke grønne fingre, kan du også prøve et blomstrende bed, som kan stå det meste af året, uden at du behøver at gøre særlig meget. Faktisk er det nemmere at holde end en græsplæne.
Drivhus
Hvis du har mod på det og lyst til at bruge tid på det, er et drivhus en fantastisk ting at have stående i haven. Det er både hyggeligt og flot, men du kan også dyrke forskellige grøntsager, planter og blomster. Du kan hente drivhustomater til frokosten og snacke helt friske vindruer. Mmm. Kaster du dig ud i drivhusprojektet, er der et par gode råd her. Sørg for at placere dit drivhus der, hvor der er mest sol. Du skal forsøge at holde temperaturen i drivhuset på en dagtemperatur på 25 grader og en nattemperatur på 15 grader. Det kan også være en god idé at overveje, hvilke materialer du anvender til dit drivhus. Plexiglas- og akrylplader fungerer godt i Danmark, fordi de kan modstå blandt andet nedfaldne grene, bolde og sten. Du kan finde et udvalg af forskellige plexiglas- og akrylplader på E-plast.dk. Læs mere om de forskellige muligheder her. Og så kan du ellers bare gå amok i grøntsager, frugter og meget mere.
Tag det roligt
Når alle de gode råd er givet ud, er det også vigtigt at pointere, at du selv bestemmer, hvordan din have skal se ud. Du skal ikke stresse ud i haven, så snart du har fri fra arbejde, hvis du hellere vil sidde i sofaen og slappe af. Det skal være hyggeligt at gå rundt i haven og bruge tid på at gøre den pæn. Du skal ikke holde din have for andres skyld, så mærk efter, hvad du bliver glad af.