Sådan indretter du et gennemført, lækkert køkken

0

Drømmer du om at have et køkken, der både er smukt indrettet, og som samtidig giver dig de absolut bedste forudsætninger for at diske op med lækker mad og drikke? Så læs med her, hvor vi kigger nærmere på den gennemførte køkkenindretning.

Service, der pynter

Service er grundlæggende en praktisk foranstaltning, men derfor er der jo ikke nogen grund til, at det ikke samtidig kan virke som pynt i dit køkken. Køber du flotte tallerkener, kopper og glas, som stilles i eksempelvis et gammeldags vitrineskab, kommer dit køkken med garanti til at se endnu finere ud. Servicen tjener fortsat et praktisk formål, men samtidig fungerer det som et dekorativt element i dit køkken. Er du heldig at have arvet noget smukt service fra eksempelvis en bedstemor, er det altså nu, det skal findes frem.

Går du på jagt, kan du være heldig at finde et fint, gammelt vitrineskab på et loppemarked eller hos en genbrug eller antikvar. Alternativt er der også mange møbelmærker, der har designet deres bud på vitrineskabet, og disse kan naturligvis også bruges. Vitrineskabet er smart, fordi det både giver opbevaringsplads, er dekorativt og giver dig mulighed for at ”udstille” dit fine service.

Geniale køkkenmaskiner

Vil du gerne kunne trylle lækker mad og udsøgte drikke frem til dine venner og familie? Så skal du naturligvis have fingrene i en række solide køkkenmaskiner, som kan være med til at gøre madlavningen endnu nemmere og sjovere. I dag er der et væld af forskelligartede maskiner at vælge imellem, og de kan hver især bidrage med en hjælpende hånd til at klare opgaverne i køkkenet.

Er du smart, vælger du nogle af de køkkenmaskiner, som både er praktiske, og som samtidig også pynter på køkkenbordet. Du kan eksempelvis finde en fin espressomaskine med mælkeskummer, som ikke blot giver lækker kaffe, men som samtidig også er flot at have stående fremme. Se de bedste i denne artikel på Kaffeguru.dk. Også maskiner som toastere og røremaskiner kan du finde i fine og funktionelle udgaver, og dermed bliver køkkenindretningen endnu flottere, samtidig med at maskinerne er virkelig praktiske at have.

Køkkenhave i køkkenet

Et sidste tip til at indrette det gennemførte køkken er at lave en lille køkkenhave. Dermed menes, at du med fordel kan plante diverse krydderurter og stille dem i vindueskarmen i køkkenet. Det ser fint ud, og de bidrager med et friskt, grønt pust til køkkenindretningen. Lige så vel som det er blevet populært at have grønne planter i husets mange andre rum, kan du altså også med fordel implementere dem i dit køkken.

Udover at krydderurterne pynter, er det naturligvis også en stor fordel at have friske urter lige ved hånden, når du skal lave mad. Med friske krydderurter kan du i en fart forvandle et måltid fra at være godt til at være fuldkommen perfekt. Det er ganske enkelt det sidste finishing touch, som kan gøre dine retter til noget helt særligt. Der er dermed flere gode grunde til at vælge at anlægge en lille køkkenhave direkte i køkkenet, og har du en solrig vindueskarm, kan krydderurterne sagtens trives rigtig fint.

Der kan ikke kommenteres.