Sådan skal du indrette din spisestue

0

Spisepladsen er en central del af boligen. Det er her, vi spiser vores måltider, hygger som familie og hjælper børnene med lektier. Derfor stilles der store krav til spisestuens møbler.

1. Placér din spiseplads med omhu

Der er ikke nogen egentlig regel for, hvor spisepladsen bedst placeres. Det er meget forskelligt fra bolig til bolig og familie til familie. Det handler hovedsageligt om at vurdere, hvilket miljø man ønsker at skabe ved sin spiseplads.

Foretrækkes det at kunne kigge ud, kan du placere siddepladsen langs et vindue. Foretrækker du at sidde tæt på dit køkken, kan du lave et køkkenalrum med integreret spiseplads i køkkenet.

2. Vælg det rette spisebord

Der er flere aspekter, der har stor relevans ift. valg af spisebord. Det er særligt vigtigt, at spisebord og spisestuestole er afstemt i højden. Det sikrer, at du sidder optimalt ved bordet. Bordet skal helst ikke være højere end 70 centimeter.

Der skal være god plads ved spisebordet. I et mindre hjem kan dette dog være en udfordring. Derfor kan det være en fordel at vælge et rundt bord i stedet for et aflangt. Det optager ikke nær så meget plads, men samler alligevel familien.

3. Siddekomforten bør prioriteres højt

Det er helt essentielt at finde behagelige stole til sin spiseplads. Stolene skal bl.a. passe i højden til dit spisebord, så din siddestilling er ergonomisk korrekt. Du kan undersøge udvalget hos https://www.spisestol.dk/ og vurdere, om en eller flere af stolene falder i din smag.

Har du begrænset plads, bør du finde stole, der kan skubbes ind under spisebordet. Det medfører, at det samlede spiseareal synes mindre. Overvej desuden om du foretrække spisestuestole med eller uden armlæn.

4. Prioriter god belysning ved spisebordet

De fleste vælger pendler til belysning af spisebordet. Det er vigtigt at vælge lamper, der giver rigeligt lys på bordet. Det anbefales desuden at vælge lamper med integreret lysdæmpning, så man frit kan regulere på lysniveau og dermed stemning.

Lyset bør desuden ikke være for skarpt. Det kan være anstrengende og ubehageligt for øjnene. Derfor bør du bruge en afskærmet lampe og sørge for, at der er min 60 cm. mellem bordplade og lampe. Dermed opnår du også en bedre lysspredning.

Der kan ikke kommenteres.